Skip to main content Skip to search

Få hjælp til din opgave

Vejledning, sparring, korrektur

Opgaven er din, du skriver den, og jeg støtter processen!

Når du er i gang med en hovedopgave på et videregående studium, er der mange aspekter at tage hensyn til.

Først og fremmest skal du imødekomme studiets læringsmål, som kan være alt fra ret specifikke til ret generelle afhængigt af uddannelse.

Dernæst skal du levere et sammenhængende produkt, hvor din problemformulering afspejles hele vejen gennem opgaven fra videnskabsteori og metode til teori, empiri, analyse, diskussion og konklusion.

Og i mange tilfælde kan du med fordel runde din opgave af med en perspektivering. Det betyder, at du skal koncentrere dig om din fag-faglighed, altså det der skal til for at opfylde læringsmålene.

For at du kan gøre dét, er du samtidigt nødt til at sørge for, at din formidling afspejler din forståelse af ikke bare det fag-faglige, men også metode og det at kunne følge din akademiske argumentation til dørs igennem hele opgave.

  • Systematisk klarlægning af form, indhold og struktur
  • Skriv forståeligt, læsevenligt og præcist
  • Skab sammenhæng og balance fra indledning og problemformulering til konklusion og perspektivering

Vejledning

Din opgave skal imødekomme uddannelsens læringsmål

I vejledning arbejder vi målrettet med at sikre, at din opgave imødekommer uddannelsens opsatte læringsmål.
I fællesskab ser vi på sammenhæng mellem problemformulering, videnskabsteori og metode, teori, empiri, analyse, diskussion og konklusion.
De enkelte afsnit gennemgås, og vi arbejder løbende med en sammenhængende argumentation.
I forhold til metode inddrages validitet og reliabilitet, transparens og troværdighed samt slutningsformer og datagenerering.

  • Få støtte – også til at holde modet oppe
  • Prøv dine ideer af på en ven, der lytter
  • Se din opgave “udefra”

Sparring

Få støtte - også til at holde modet oppe

Det kan være overvældende at skrive en stor opgave. Nogle gange kan man tabe overblikket og måske også modet, hvis man sidder alene, og føler man er kørt fast. Her kan det være godt med en “ven” eller sparringspartner, der kan hjælpe dig til at se nye vinkler og få hul på opgaven igen.

Igennem hele opgavehjælpen i 7-10-12 lægger jeg vægt på, at det er din opgave, og at du kommer i mål.

Sammen afdækker vi, hvad der er motivationen for opgaven, hvad du gerne vil undersøge, og om din tilgang, valg af metode og teori understøtter at du får besvaret din problemformulering bedst muligt.

Du kommer til at læse og diskutere din opgave “udefra”, så vi i fællesskab sikrer størst mulig konsistens gennem opgaven og en fokuseret og sammenhængende argumentation.

Jeg hjælper dig med at fjerne indforståethed og “mellemregninger”, der ikke umiddelbart er nødvendige for læseren, som ikke har dit kendskab til emnet og hele opgavens forløb.

  • Formulering og flow
  • Sammenhæng og tegnsætning
  • Sproglig tilretning på dansk og engelsk (UK & US)

Korrektur

Dansk, engelsk og fransk

Når struktur, indhold og sammenhæng er på plads, er det også vigtigt at formidle opgavens budskab læseligt og forståeligt.
Jeg tilbyder at rette opgaven igennem både i forhold til formulering, grammatik og stavning.
Det gælder for opgaver skrevet på dansk, engelsk (UK og US) og fransk.
Derudover kan vejledning og sparring tilbydes på opgaver skrevet på tysk, spansk, svensk og norsk.

Få hjælp til din opgave

Hvordan kommer vi igang?

Vi holder et online eller telefonmøde, hvor du fortæller om projektet, hvor langt du er kommet, deadlines og udfordringer.
Du får gennem mundtlig feedback mulighed for at vurdere den vejledning, et forløb kan give dig.
Varighed 30-45 minutter
GRATIS

Lige op til aflevering

På vores første online eller telefonmøde fortæller du – I – om opgaven, dens fokus, baggrund og hvor der evt. er størst behov for en indsats.
Jeg læser det samlede materiale igennem og retter sprogligt og grammatisk.
Du får opgaven retur med kommentarer og rettelser, og på et afrundende online eller telefonmøde drøfter vi eventuelle forslag til struktur og sammenhæng.

Vi aftaler en pris ud fra 4995,- for opgavehjælpen efter det første gratis online møde.
Mere om priser

Vejledning

Du har tid til, at vi kan gennemarbejde opgaven grundigt.
Du sender opgaven enten samlet eller i afsnit, efterhånden som de bliver klar, og jeg læser igennem, kommer med forslag, rettelser og kommentarer. Vi diskuterer i fællesskab sammenhæng og argumentation, så det færdige produkt er vel gennemarbejdet og afspejler dit projekt.
Som sidegevinst bliver du klædt godt på til et mundtligt forsvar af opgaven.

Vi aftaler en prisramme i forhold til opgaven på baggrund af det første gratis online møde.

Forløbet strækker sig over minimum 2 uger.
Mere om priser