Kom godt i gang med projektet. 1
Et godt problem udgør et vidensgab. 1
Hvad karakteriserer et godt problem?. 1
Udformning af forskningsspørgsmålet. 2
Et forskningsspørgsmål – underspørgsmål eller ej ….. 2
Operationalisering af forskningsspørgsmålet. 2
Typer af problemformuleringer. 3
Beskrivende – problemidentificerende. 3
Retningsgivende – problemløsende. 4
I 7-10-12.dk er mit hovedfokus, at stille den viden jeg har om skriftlige opgaver på videregående uddannelser til rådighed for studerende. Derfor denne vejledning til problemformulering. I vejledningen optræder både begrebet ”problemformulering” og ”forskningsspørgsmål”. Ofte sættes de to begreber som synonymer, men i denne vejledning skal problemformulering forstås bredere end forskningsspørgsmål. Forskningsspørgsmål bruges her i betydningen det konkrete arbejdsspørgsmål, projektet forsøger at besvare, mens begrebet problemformulering anvendes om sammenhængen mellem forskningsspørgsmålet, og den proces der går forud for en konkret formulering af forskningsspørgsmålet.
Problemformuleringen tjener som ledestjerne for projektet og hjælper med at holde fokus og retning gennem processen med udarbejdelse af projektet. Det betyder ikke, at problemformuleringen ikke kan justeres henad vejen. Som undersøgelsen skrider frem, kan det vise sig, at problemet ligger et andet sted end først antaget.
At skrive en god problemformulering kræver, at du finder et godt problem. I akademisk sammenhæng betyder et godt problem, at du – eller din gruppe – identificerer et spørgsmål eller en problemstilling, der udgør et vidensgab. Ved at udfylde det vidensgab bygger den viden projektet skaber videre på det allerede kendte om emnet. Det kan ske ad forskellige veje. Det kan f.eks. være ved at:
Et forskningsspørgsmål kan udgøres af et problem, en undren, en nysgerrighed eller et paradoks og er i opgavemæssig sammenhæng altså forankret i et vidensgab.
Hvis du har svært ved at identificere et relevant vidensgab.
Når vidensgabet er identificeret, skal problemet konkretiseres og operationaliseres. Om der er tale om et godt problem, kan vurderes ud fra kriterier som:
Yderligere er det væsentligt at være opmærksom på problemets relevans for den faglighed projektet udarbejdes i, eller sagt på en anden måde – hvordan kan faget anvendes i forhold til problemet?
På basis af identificering af vidensgab og en nærmere fokusering i forhold til problemfelt, hvem, hvor og hvorfor, kan der på baggrund af viden om emnet udarbejdes et konkret spørgsmål inden for problemfeltet. Det er altid godt at have et konkret, velformuleret forskningsspørgsmål fra starten af projektet, men husk, at i takt med projektets fremskriden vil din/jeres viden om problem- og genstandsfeltet blive udvidet og uddybet, og problemformuleringen vil ofte løbende skulle tilpasses. Problemet viser sig måske at være et andet end først antages.
Et projekt har ét og KUN ét problem eller én problemstilling. Alligevel ses det ofte, at problemformuleringer har flere spørgsmål, hypoteser eller lignende. For at besvare det overordnede forskningsspørgsmål kan det nogle gange være en fordel at formulere underspørgsmål. Underspørgsmål hjælper til at operationalisere forskningsspørgsmålet. Ved at afdække, besvare, be-/afkræfte underspørgsmål kan komplementerende sider af forskningsspørgsmålet undersøges, og i sammenhæng belyser disse delbesvarelser en udtømmende udforskning af projektets problemformulering.
Forskningsspørgsmålet og eventuelle underspørgsmål har også til formål at definere og specificere projektets fokus. Underspørgsmål kan tjene til yderligere at afgrænse og indkredse projektets problemstilling og forskningsperspektiv.
OBS! Der er forskellige præferencer i spørgsmålet om underspørgsmål. Nogle vejledere hader dem, mens andre elsker sådanne. Det væsentlige er at overveje, hvorvidt underspørgsmål støtter forskningsspørgsmålet samt en fokusering og afgrænsning af projektet.
Et projekts problemformulering operationaliserer det identficerede vidensgab, og eventuelle underspørgsmål er med til at afgrænse og rammesætte projektets fokus. For at disse kriterier kan opfyldes, er det vigtigt, at forskningsspørgsmålet udformes på en sådan måde, at projektet gennem metode og analyse kan præstere en besvarelse, der bidrager til at lukke det identificerede vidensgab.
I forbindelse med afdækning af et relevant vidensgab er det værd at overveje, hvilke typer viden undersøgelsen skal resultere i. Overordnet set kan formålet inddeles i tre kategorier:
Med en beskrivende problemformulering er fokus for opgaven at undersøge, afdække, kortlægge, kategorisere eller evaluere problemstillingen i forhold til genstandsfeltet. Formuleres problemformuleringen som et spørgsmål, vil der typisk stilles spørgsmål med Hvad, Hvilke eller Hvordan – det kunne være noget i retning af ”Hvad karakteriserer [genstandsfeltet] …, ”Hvilke udfordringer møder [aktører i genstandsfeltet]”. Vær i forbindelse med en beskrivende problemformulering opmærksom på, at projektet skal bidrage med ny viden, og at det ikke er nok at referere andres arbejde. Projektet skal have sin egen syntese, der bringer ny viden frem.
Et eksempel på en beskrivende tilgang kan være forskningsartikler, der er baseret på indgående litteraturstudier af et begreb, en tilgang eller lignende, hvor forfatterne kategoriserer tendenser inden for et forskningsfelt.
Er der tale om en forklarende problemformulering vil fokus være at undersøge årsager, forklaringer og sammenhænge. Spørgsmålstyper som ”Hvordan kan det være …”, ”Projektet ønsker at undersøge hvorfor …” vil ofte kendetegne en forklarende problemformulering.
Et eksempel på en forklarende tilgang kan være studier, der undersøger og tilstræber at forklare tendenser eller en udvikling i samfundet, et marked eller lignende.
Med en problemløsende problemformulering tilstræber projektet ikke bare at afdække eller forklare en problemstilling, fokus i denne sammenhæng bliver at komme med anbefalinger eller løsning(er) til et konkret problem. I en retningsgivende problemformulering vil man ofte kunne finde spørgsmål i retning af ”Hvilke indsatser skal iværksættes…”, ”Hvad bør [genstandsfeltet] gøre…”, ”Hvordan implementeres tiltag bedst…”.
Et eksempel på en retningsgiven tilgang kan være undersøgelser, der opstiller handlingsforslag eller giver praktiske anbefalinger på baggrund af specificerede bedømmelseskriterier.
HUSK – ofte vil en god problemformulering række over mere end en enkelt af de ovenstående kategorier!
Hvis du er i tvivl om hvilken type problemformulering, der bedst understøtter dit projekt.
En god problemformulering udspringer af et identificeret vidensgab. For at nå til at fremsætte problemformuleringen er det vigtigt i projektets indledning at dokumentere problemfeltet og det identificerede vidensgab. Dokumentationen kan være i form af faktuelle oplysninger – f.eks. økonomisk udvikling, beskrevne trends, udvikling inden for genstandsfeltet, hvor der både kan være tale om inddragelse af kvantitative og kvalitative elementer. Tilsvarende bør dokumentationen også italesætte den forskningsbaserede viden, der foreligger i forhold til problemstillingen og genstandsfeltet.
Som en væsentlig del af indledningen og dokumentation af problemformuleringens relevans ligger at introducere og definere for projektets nøglebegreber.
I redegørelsen for hvorfor problemstillingen udgør et problem, for hvem, hvordan og hvor, er det naturligt at inddrage projektets nøglebegreber og deres definition i projektets sammenhæng. Det gælder både i forhold til faktuelle baggrundsdata og forskningsudsagn og -resultater. Nogle begreber har mange definitioner afhængigt af kontekst og perspektiv, og det er derfor ideelt allerede i projektets indledning og i forbindelse med problemformuleringen at introducere begrebernes definition i projektet, og hvordan de ses i projektets kontekst.
Fordi problemformuleringen er ledestjernen for projekter på videregående uddannelser, er det væsentligt at bruge tid på at udarbejde en underbygget, klar og operationaliserbar problemformulering.
Jeg håber, du får glæde af vejledningen 🙂
